Regnvandsbassin med bålplads


Her kan du læse, hvordan Majbrit Kragh, der bor i Gentofte Kommune, har håndteret regnvandet i sin villahave. Det er blevet til en kreativ løsning, der slår to fluer med ét smæk, nemlig et regnvandsbassin og bålplads i én og samme løsning.

Om projektet:

Vi ønskede at aflede vores regnvand ud i haven samt opsamle noget af det i en regnvandstønde. Vores have er dog relativt lille og med kravet om 2 meter til skel og 5 meter til hus med kælder, ville et regnvandvandsbed derfor tage forholdsmæssigt meget af havens areal. Det ønskede vi ikke. En faskine ville betyde en større udgravning af haven samt vedligeholdelse af noget, man ikke kan ‘se ned i’ og lige fikse, hvis noget går galt (hvilket vi i en anden sammenhæng har oplevet). Derfor udtænkte vi en kombination af et regnvandsbassin med nedsivning samt bålplads i ét. For hvem steger pølser, når det regner?
Det blev til et hul på ca 2,5×2,5 meter i omkreds og med 0,5 meter i dybden. Kanten af bassinet er bygget op af marksten/kampesten, som er lagt efter gammelt håndværk, dvs. i forbandt og med den tungeste del af stenen hældende ind mod jorden samt en hældning på 15 grader. Bunden er af sten – med tiden med trædebregner imellem til at forstærke nedsivningen. Der er en indvendig trappe af eg i bassinet, så man kan sidde tæt på sit bålfad (når det ikke regner). Når det regner, bliver bassinet fyldt med vand, inkl. trappen, men det nedsiver temmelig hurtigt på trods af, at vi på papiret har leret jord.

Vi oplevede en del barrierer, fordi projektet er helt nyt og uafprøvet, og derfor skulle vi gennemtænke alle trin selv. Nogle af trinene kom som en overraskelse, bl.a. betydningen af et jordtryk. Trykket gør, at man ikke kan stable brosten som ‘væg’ og brugen af beton er også en dårlig idé, fordi man jo ikke ønsker at fange vandet i bassinet.
Det står ikke nogen steder i litteraturen, snarere tværtimod, at et stengærde kan bruges i forbindelse med regnvandshåndtering, så nogle gange må man gå efter sin mavefornemmelse og det kan godt være lidt svært, når man bare har et jordhul i sin have og alle siger, at det bliver nok ikke godt. Men det virker altså.

En anden stor barriere var vores tagrender. De var af pvc og zink og skulle skiftes for at kunne aflede regnvandet i en have, hvor vandet kan få kontakt til mennesker (pga. afvaskningen af zink). Men også ståltagrender er legeret med bl.a zink, så ingen kan sige, om du er lige vidt med ståltagrender. Efter ret lang tids googlearbejde blev vi opmærksomme på, at de i Norge har brugt aluminiumstagrender i godt 50 år, samt at de ofte hænger der den dag i dag. Det må altså kunne holde i Danmark også. Aluminium afvasker næsten ikke, er ikke et tungmetal som zink, og er samtidig det hyppigst forekommende metal i jordskorpen, så det måtte være en god idé.

Der var mange flere barrierer, overvejelser og ‘ommere’ end disse to, men det bliver for langt til dette forum. Man er dog velkommen til at kontakte mig, hvis man ønsker flere informationer om processens udfordringer.

Løsningen på vores problem med en jordvæg blev at se i litteraturen for gammelt håndværk. Hvad gjorde man, inden man havde opfundet betonen, for at imødegå problemstillinger med vand og jord, som man vel altid har haft. Deraf blev stengærdet bygget.

Vi endte med at få aluminiumstagrender, men vi endte også med at gøre det selv. Vi målte selv op, købte dem på nettet og satte dem selv op med en lejet lift. For når sandheden skal frem, så er det meget(!) svært at finde en tagrendemand, som vil hjælpe med det. Medmindre man skifter materiale til zink. Men det kunne vi jo ikke.

Lige nu er vi i gang med noget reparation af regnvandsbassinets bund. Vi havde lagt de forkerte, lette sten i, så det er en ommer, men er snart løst. Jorden omkring bassinet er også under omlægning til blomsterbed, så bassinet tager sig ikke ud fra sin bedste side lige pt., men man er altid velkommen til et besøg om nogle måneder, hvis man ønsker at se det endelige resultat.