Deltagere søges til interviews om affald og genbrug
Hvad synes du er vigtigt i Gentoftes Kommunes nye affaldsplan?
Hvordan oplever du kommunens affaldsordninger? Savner du noget ved affaldsordningerne? Hvad kan få dig til at sortere mere affald? Og har du gode genbrugs- og bytteideer? Så vil vi rigtig gerne høre fra dig!
For i Gentoftes nye affaldsplan skal der udvikles løsninger til mere genbrug og nem sortering, og vi har brug for dine input og ideer til, hvordan vi kan gøre det.
Derfor vil vi gerne høre fra dig om dine vaner med affald, og hvordan du oplever kommunens affaldsordninger i et interview, der varer ca. en halv time. Grundet Corona-restriktioner vil interviewet foregå via telefon.
- Bor du i villa eller rækkehus, vil vi gerne høre fra dig, der bruger storskraldsordningen. Vi vil gerne finde ud af, hvordan genbrug af gode ting bliver førstevalget, så de ikke sættes ud til storskrald. Vi vil også teste nye ideer til storskraldsordningen, og hvordan vi får mere til genbrug i kommunen.
- Bor du i lejlighed, vil vi gerne vide, hvordan vi kan hjælpe jer godt på vej med mere sortering, og hvordan vi får mere genbrug, bytte- og delemuligheder i kommunen. Vi vil også teste nye ideer til mere genbrug.
Du kan ringe på 23 34 61 76 eller skrive til renovation@gentofte.dk for mere information og deltagelse i interviews.
Du kan også hjælpe os ved at skrive dine ønsker og ideer til fremtidens affaldsløsninger på denne side frem til slutningen af marts:
Affaldsplanens proces
I begyndelsen af april måned samles alle input sammen. Herefter udarbejdes den endelige plan for Gentofte Kommune, hvorefter den kommer i offentlig høring senere på året.