Spring til indhold
Gentofte Kommune
menu
Luk
  • Forside
  • Del dine ønsker og ideer til fremtidens affaldsløsninger
  • Prøv din idé af
  • Bliv en del af et netværk
  • Del dine erfaringer
  • Se hvad andre har gjort
  • Kontakt os
  • Om bæredygtigtgentofte.dk
  • Persondatapolitik

Gentofte deltager i Danmarks VILDESTE kommune


Vi er sammen med 88 andre kommuner med i konkurrencen om at blive Danmarks vildeste kommune. Initiativet skal gøre naturen VILDERE til fordel for biodiversiteten, ved at motivere og inspirere alle til at dyrke, hylde og omfavne den vilde natur.

Logo for Danmarks vildeste kommune

Biodiversiteten er i tilbagegang overalt i verden. Arter uddør hurtigere end nogensinde før, og i Danmark er tusindvis af dyre- og plantearter i fare for helt at forsvinde. Den gode nyhed er, at alle kan gøre en forskel for naturen. Både haveejere, virksomheder, foreninger, kommunen, børnehaver og plejehjem. Hver en kvadratmeter, der transformeres til vild natur tæller!

Derfor har miljøministeren inviteret alle landets kommuner til at dyste om at blive den vildeste kommune helt frem til udgangen af 2022. Det gælder om at finde de vildeste idéer til fordel for den vilde natur, så fremtidige generationer også kan få lov at opleve syngende fugle i træerne, flyvende insekter i haverne og kvækkende frøer ved søerne.

Indsatserne vil blive fulgt af dommerpanelet, der ud over miljøminister Lea Wermelin består af bonde og tv-vært Frank Erichsen og biolog Morten DD Hansen.

I slutningen af 2022 kårer dommerpanelet den vildeste kommune. Det vil sige kommunen med det mest fantastiske biodiversitetsprojekt baseret på bl.a. idérigdom, engagement, antal omlagte kvadratmeter/kubikmeter vild natur og udbredelse af viden til borgerne om den vilde naturs evner og egenskaber. Foruden den ærefulde titel som Danmarks VILDESTE kommune, får den vindende kommune også overdraget 1 million af Den Danske Naturfond dedikeret til et VILDT naturprojekt.

I efteråret 2020 fulgte mere end en halv million danskere med, da Hjørring kommune lod græsset gro og gav naturen mere plads i DR-serien ”Gi’ os naturen tilbage”. Nu er tiden kommet til at få alle med i kampen for en rigere natur og bedre biodiversitet. Konkurrencen er en del af kampagnen ’Sammen om et VILDERE Danmark’. Et filmhold følger konkurrencen, og optagelserne vil blive sendt i 2023 som anden sæson af ”Gi os naturen tilbage” på DR.

 

 

Engager dig på FacebookEngager dig på Facebook
Gentofte Kommune
Gentofte Kommune
Bernstorffsvej 161
2920 Charlottenlund
Tlf. 39 98 85 75
baeredygtigt@gentofte.dk
www.gentofte.dk
  • Kontakt os
  • Om bæredygtigtgentofte.dk
  • Persondatapolitik
En del af:
FN's verdensmål Engager dig på Facebook:
Denne side anvender cookies Læs mere