Global Goals Tour – Danmark for målene


Julestemning og verdensmål i Gentofte

Tryllekunstner Anders Møller tryller om verdensmålene på Gentofte Torv, Gentoftegade på fredag d. 21. december kl. 16.00-16.30.

Fredag d. 21. december 2018 kickstarter Gentofte Kommune sit arbejde med FN’s verdensmål.

Fredagseventet er det andet af en række events, der det kommende år skal skabe liv og god stemning i byen – og samtidig gøre FN’s 17 Verdensmål for en bæredygtig fremtid konkrete og nærværende for kommunens borgere.

Som en del af Gentofte Kommunes arbejde for at få verdensmålene ud til alle borgere er kommunen med i kampagnen DANMARK FOR MÅLENE, der arrangerer en række events i Gentofte – og I 47 andre danske byer – det kommende år.

Arrangementet vil sprede både julestemning og gode budskaber. Den sidste fredag inden jul tryller tryllekunstneren Anders Møller verdensmål frem til børn, og viser små trylletricks, så børnene også kan trylle med verdensmålene ved julemiddagene.

I 2019 vil yderligere 6 arrangementer i byen skabe synlighed om forskellige verdensmål og sætte fokus på Verdensmålene i Gentofte – ligesom et opgaveudvalg og samarbejde med borgere, virksomheder, foreninger skal gøre verdensmålene velkendte for alle. Kristine Kryger er medlem af Kommunalbestyrelsen i Gentofte Kommune og er netop nu med til at formulere kommissoriet. ”Vores handlinger i hverdagen – store som små – har tilsammen stor betydning for bæredygtig udvikling, både lokalt i kommunen og globalt. Derfor vil vi med kampagnen Danmark for målene’ gerne gøre verdensmålene konkrete for borgerne og samtidig bruge arrangementerne til at skabe god stemning og sammenhold i byen”.

Jespers Vollmers råd til jul uden madspild

Julemad har en helt central plads i de danske juletraditioner. Vi smider desværre også meget mad ud i denne juletid. Hvis du gik glip af Jesper Vollmer, tidligere kok for kongehuset, der besøgte Jægersborg Allé d. 7. december, så skal du ikke snydes for de gode råd til, hvordan du undgår at smide for meget af julemaden ud igen:

  1. Køb ind med bevidsthed om, hvordan du kan bruge dine rester.
  2. Køb rette mængder. Pas på med at runde op, når du køber ind.
  3. Lav flere retter med de samme ingredienser, så det hele bruges.
  4. Rester er ikke farlige. Tænk resterne på en ny måde. Det behøver ikke bare være en genopvarmning.