Hvem skal modtage årets Miljøpris 2019?


Kender du en borger, virksomhed eller forening, som har gjort en ekstraordinær frivillig indsats for miljø, klima eller bæredygtighed? Eller har du selv gjort en prisværdig indsats?

Gentofte Kommune søger kandidater til dette års miljøpris på 25.000 kr.

Hvad skal du gøre?

Send en kort begrundelse til miljoe@gentofte.dk inden den 20. september 2019.

 

Miljøprisen uddeles for særlige initiativer, som informerer eller oplyser til fordel for miljøet, eller giver renere teknologi, begrænser forurening eller forskønner kommunen.

  • Prisen skal kunne tildeles alle, som har ydet en særlig indsats inden for miljø- og bæredygtighedsområdet i Gentofte Kommune
  • På baggrund af de indsendte forslag udvælger kommunalbestyrelsen et projekt eller kandidat
  • Hvis der et år ikke kan findes en egnet kandidat eller et egnet projekt, så bortfalder årets prisoverrækkelse

Der lægges vægt på, at indsatsen har været lokal og kan tjene som inspiration for andre. Borgeren, virksomheden eller foreningen skal høre hjemme i Gentofte Kommune.

Miljøprisen overrækkes på rådhuset i december 2019.

 

Sidste års vindere

I 2018 blev Miljøprisen uddelt til “Madklubben HE-22”, der består af frivillige borgere samt flygtninge, som i fællesskab har lavet en social madklub med fokus på mindre madspild.

 

Vindere fra tidligere år

2017: Lommehaven Grøntofte og Andelsboligforeningen Jomsborgvej 27-29/Sundvej 1 delte miljøprisen
2016: iGenbrug
2015: Gentofte Byttemarked