Indstil din kandidat til Klimaprisen 2022
Har du en kandidat i tankerne, så send din indstilling senest den 13. juni 2022. Du må gerne indstille et initiativ, du selv er med i.
Klimaprisen gives til personer, borgergrupper, virksomheder, foreninger, organisationer og kultur- og uddannelsesinstitutioner (ikke-kommunale), der er bosat eller beliggende i Gentofte Kommune.
For at komme i betragtning til prisen, skal klimainitiativet opfylde følgende kriterier i større eller mindre grad:
- Initiativet omsætter abstrakte, globale verdensmål lokalt og konkret
- Initiativet har en nytænkende og kreativ tilgang til løsning af en konkret klimaudfordring
- Initiativet bidrager til øget miljømæssig, social- og/eller økonomisk bæredygtighed
- Initiativet vægter formidling, inddragelse og/eller synlighed højt
- Initiativet er aktuelt
Initiativer kunne f.eks. være en begivenhed, et tiltag, en bygning, et produkt, en kampagne, arbejdsgang eller en ny måde at gøre tingene på.
Sådan indstiller du et initiativ
Du indstiller et initiativ ved at sende en kort beskrivelse af initiativet, og hvordan det forholder sig til de fem kriterier for at modtage prisen. Hvert kriterium bedømmes med 1-5 point
Send indstillingen til Maria Maarbjerg på mmb@gentofte.dk senest 13. juni 2022.