Ny udstilling på vej til bibliotekerne


”Hop ud i det! Bæredygtighed er fremtiden” er navnet på en ny udstilling, der kommer rundt på mange af kommunens biblioteker og andre relevante steder.

I udstillingen kan du møde ni lokale familier, der har sat sig for at leve mere bæredygtigt. Familierne er gennem tre måneder blevet vejledt til at ændre vaner og forbrugsmønstre. Og nu deler familierne ud af deres erfaringer og giver konkrete tips til, hvad du kan gøre, så din hverdag også kan blive grønnere.

Du kan også blive klogere på madvarers CO2-aftryk, og hvordan det lige er, at affaldet sorteres korrekt og meget mere.

 

Gentofte Bibliotekerne tager højde for Covid-19 og følger myndighedernes retningslinjer.