Spring til indhold
Gentofte Kommune
menu
Luk
  • Forside
  • Prøv din idé af
  • Bliv en del af et netværk
  • Del din historie
  • Se hvad andre har gjort
  • Kontakt os
  • Om bæredygtigtgentofte.dk
  • Persondatapolitik
  • Tilgængelighedserklæring

Gentofte Kommunes Klima- og bæredygtighedspulje


Har du en god idé til et projekt eller en aktivitet, der fremmer det bæredygtige liv i Gentofte Kommune og bidrager til klimaindsatsen, så kan du søge op til 20.000 kroner i tilskud fra Gentofte kommunes Klima- og Bæredygtighedspulje. Puljen er på 250.000 kroner i 2023.

Klima- og Bæredygtighedspuljen er en del af Gentofte Kommunes Klimaplan 2050.

Puljen støtter følgende initiativer:

Dialog, aktiviteter eller materialer, der skal inspirere borgere og foreninger i Gentofte Kommune til at leve mere klimavenligt og bæredygtigt i deres hverdag.

Der kan for eksempel gives støtte til:

  1. Udvikling af koncepter eller afprøvning af forsøg, der kan inspirere andre og komme mange til gode ved for eksempel at
    – fremme energibesparelser
    – styrke bæredygtige transportformer
    – øge genanvendelse og bæredygtigt forbrug
    – fremme bæredygtig dannelse
    – øge biodiversitet og mere bynatur
  2. Udarbejdelse af informationsmateriale om projekter og/eller arrangementer
  3. Foredrag, workshops eller andre dialogskabende aktiviteter, der fremmer kendskab til klima og bæredygtighed og grønne fællesskaber

Ansøgninger vurderes ud fra følgende kriterier:

• Aktiviteten skal være relateret til og fremme et tema i Klimaplan 2050
• Aktiviteten skal være af almen interesse og/eller offentlig tilgængelig
• Aktiviteten skal inspirere andre til at leve mere klimavenligt og bæredygtigt i deres hverdag
• Aktiviteten skal være nytænkende

Puljen støtter ikke:

• Daglig drift – for eksempel leje af lokaler
• Aflønning af medarbejdere
• Initiativer der allerede er gennemført
• Initiativer der ikke har et tydeligt fokus på klima eller bæredygtighed
• Initiativer med et kommercielt formål eller med en kommerciel aktør som ansøger
• Ansøgninger med en offentlig institution som afsender
• Private arrangementer
• Rejser og studieophold
• Projekter, der har modtaget støtte fra andre puljer i Gentofte Kommune

Hvem kan søge?

Foreninger og borgere med adresse i Gentofte Kommune.

Hvordan ansøger jeg?

Der kan maximalt ansøges om 20.000 kroner i støtte per aktivitet/projekt.

Du søger via linket herunder

https://selvbetjening.egki.dk/157/157-16022314491512/61740

Hvornår er der ansøgningsfrist og hvornår får jeg svar?

Der er ansøgningsfrist den 1. i hver måned, og du vil få svar inden for 14 dage, om der gives bevilling eller begrundet afslag. Hvis der er behov for supplerende oplysninger/materiale, vil vi kontakte dig.

Evaluering

Når du har gennemført aktiviteten/projektet, skal du kort evaluere indsatsen. Det må meget gerne være en kort beskrivelse og med billeder, vi må bruge her på siden til at inspirere andre.

Kontakt
Gentofte Kommune
Klimaenheden
Bernstorffsvej 161
2920 Charlottenlund

Pia Staalgaard
Bæredygtighedskonsulent

Mail
psta@gentofte.dk

Telefon
21762287

Engager dig på FacebookEngager dig på Facebook
Gentofte Kommune
Gentofte Kommune
Bernstorffsvej 161
2920 Charlottenlund
Tlf. 39 98 85 75
baeredygtigt@gentofte.dk
www.gentofte.dk
  • Kontakt os
  • Om bæredygtigtgentofte.dk
  • Persondatapolitik
  • Tilgængelighedserklæring
En del af:
FN's verdensmål Engager dig på Facebook: