Repair Café d. 6. april 2019 kl. 13-16


Det er gratis at få repareret dine ting, men på Repair Café har vi kun værktøjet, så tag selv eventuelle materialer eller reservedele med. Det er selvfølgelig ikke alle ting vi kan reparere, og reparationerne er på eget ansvar og vi stiller ingen garanti.
Vi kigger på tingene i den rækkefølge de kommer ind. Har vi travlt, fixer vi max. 2 ting pr. person, så vi kan hjælpe så mange som mulig.
Vi reparerer tøj, legetøj, og alt mekanisk og elektronisk. Men vi vil ikke konkurrere med det lokale erhvervsliv, og vi er amatører, så her er nogle eksempler på ting vi normalt IKKE kan hjælpe med:

■ tilrettelser af tøj/oplægning (gå til en syerske)
■ udskiftning af lynlåse (gå til en syerske)
■ svejsning (smed)
■ snedkerarbejde (møbelsnedker)
■ cykler (cykelsmed)
■ ting som kræver autorisation
■ ting som er alt for tidskrævende

Er du i tvivl så skriv en besked eller kom forbi, så vi kan se om det er noget vi kan hjælpe med eller ej. Vi mødes den første lørdag i hver måned kl 13-16  — Vi er stadig på udkig efter “fixere”, der er gode til at reparere. Måske kan du sy/strikke, lodde, fikse computere, er Mac ekspert, kan noget med elektronik, smartphones eller noget helt andet. Arbejdet er frivilligt og ulønnet, men du kan til gengæld gøre en god gerning. Det er ikke vigtigt at du kan komme hver gang, vi er så mange at tjansen kan gå lidt på skift. Har du lyst til at være med – eller måske bare høre mere – vil vi meget gerne høre fra dig. Skriv en besked på facebook eller kig forbi 😊

Du finder Repair Café Gentofte i Byens Hus, Hellerupvej 24, 2900 Hellerup. Gå til højre ved elevatoren og tag trapperne op til øverste etage.